Lækker musik - band med ro på

Green Island Orchestra spiller afslappet og nede-på-jorden numre som alle kan synge og nynne med på. En drink i hånden, dase i en sækkestol stille og rolig hygge med de omkringværende mens Green Island Orchestra (GIO) leverer lækker, opløftende musik. Bandet består af en guitarist, en bassist, en pianist og en mand på en Cajon, hvorfor GIO heller ikke fylder ret meget. Den musik bandet spiller er henvendt de, der ønsker fed musik i solen, lækker lytte/baggrundsmusik til receptionen, en perfekt opstart på fredagsbaren, et luksuriøst indslag under maden – GIO egner sig til en lang række events. Kunstnere som Bob Marley, Jason Mraz, John Mayer, Gnags, James Taylor og lign. fylder i repertoiret og der er fokus på de fede melodier og den afslappede, positive stemning med de gode vibrationer.

Musik band

Repertoire med strandstemning

Den musik bandet har størst kærlighed til er den, der får én til at tænke på varme himmelstrøg, hængekøjer og kolde drinks. Den musik, der får én til at føle at man er på en bounty-ø et sted i Middelhavet eller Det Indiske Ocean. Musik, der passer perfekt til en kold øl efter arbejde eller en uforglemmelig stund rundt om bålet på stranden. Det er den slags musik bandet stræber efter at kredse om. Repertoiret er grundlæggende alenlangt og voldsomt bredt, men i Green Island Orchestra-regi er der fokus på kærligheden, den fede stemning og ’good vibes’. Fremtoningen og attituden er løs og inkluderende og der er plads til en sludder med og ønsker fra publikum. Alle musikere i GIO tjekkede med mange års erfaring og man kan naturligvis forvente fuld punktlighed og professionalisme, som med alle andre artister fra Årets Band.

Musik band

Cajon - praktisk og god

I stedet for et trommesæt spiller GIOs trommeslager på en Cajon. En Cajon er en lille kasse, der i et vist omfang overtager trommesættets rolle. Den fylder meget mindre og spiller meget lavere end et trommesæt – helt perfekt til GIOs musik. Bandet består af 4 fantastisk dygtige fyre og kan udvides med en blændende sangerinde hvis det ønskes.
Valget af Cajon, fremfor trommesæt, passer ikke kun fantastisk til den musik bandet spiller, men giver dem også ekstremt meget fleksibilitet i forhold til plads og opsætning. GIO kan flette sig ind hvor det skal være og er ikke afhængige af en speciel sceneplan.
GIO er meget fleksible og kan endda optræde 100% akustisk hvis det ønskes.

 

Green Island Orchestras repertoire er, som nævnt, voldsomt langt og bredt og har man, som kunde, ønsker til den musik bandet skal spille, så sig endelig til. Der er en grundlæggende idé med den musik bandet spiller, men alt kan, som udgangspunkt, lade sig gøre.

Musik band